Gymnasieelever tjekkede de lokale butikkers madspild
På landsplan bliver mere end 700.000 tons mad smidt væk hvert eneste år.
Det fik elever på Dronninglund Gymnasium til at lave en undersøgelse, der viste, at Dronninglunds fødevarebutikker smider mad ud for mere end 1 million kroner.
Uddeler Flemming Dalgaard fra SuperBrugsen i Dronninglund var i sidste uge paneldeltager i gymnasiets projekt om madspild.
Han kunne blandt andet fortælle, at SuperBrugsen smider varer ud for over 0,5 millioner kroner hvert år.
Som en del af et samarbejde mellem Dronninglund Gymnasium, Super Brugsen og Eurospar i Dronninglund vil butikkerne forsøge at reducere deres fødevarespild yderligere.